Villum x Montell: familieliv, indretning og gardiner

I indkørslen mødes vi af Tomas, som i samme øjeblik træder ud af sin Land Rover med en kaffekop i hånden. Han er tydeligt afslappet i situationen og vant til mennesker omkring sig. Med et solidt smil og et fast håndtryk inviteres vi til at træde gennem den solide trædør, der leder ind i parrets sortmalede træhus. Huset står forrest på en stor bakket grund, hvor man både finder en stor dam, en hestefold og en schweizerhytte.

Som vi træder ind i entréen mødes vi af den velkommende gøen fra parrets Tibetanske Terrier, Fine. Entréen er udført i en gennemgående rustik stilart med murstensfliser i sildebens formation, hvidmalede vægpaneler og mørkebrunt mønstret tapet fra ingen ringere end Ralph Lauren.Midt for står to mørke træstole drejet ind mod et lille sidebord med grøn marmor top. Den forbipasserende sol skinner gennem et vindue på førstesalen, der gennem de fritlagt træbjælker, lyser hele entréen op.

Mens vi venter på, at Maria skal slutte sig til os, forbereder Tomas kaffe, der serveres i musselmalet Royal Copenhagen kopper, som synes at passe perfekt til stemningen i det stråtækte hus. Kaffen serveres ved et stort træbord midt i underetagen, der herudover byder på bl.a. et stort køkkenalrum, stuer en suite, et lille kontor, og et komplet marmorbadeværelse, der næsten får Frederikskirken til at se sparsommelig ud.

Ned ad trappen bag os kommer Maria, der med en energisk stilhed, slutter sig til os ved spisebordet, hvorefter vi falder i snak om familieliv, indretning, og gardiner.

….

Familieliv

”Os bekendt har I været sammen i lige godt 16 år. Hvordan balancerer I jeres familieliv, karrierer og ikke mindst hinanden i hverdagen? Har I fundet den magiske opskrift?”

M: Det har vi overhovedet ikke. Vi kan godt mærke at når der er travlt med tre børn og hundehvalpe, så tænker jeg på, hvordan vi overhovedet får det til at lykkes, men det gør vi jo. Det er vi jo nødt til.

T: Vi har tidligere boet i et andet hus, hvor vi samtidig havde to sommerhuse, og når jeg tænker tilbage på det liv, så tænker jeg ”hold da kæft, godt vi ikke er dér længere”. I dag har vi kun det her sted. Ét stort hus på landet der kan det hele, med god plads til børnene.

Men sådan en weekend som denne, så har Maria jo sunget både fredag, lørdag og søndag, og så er det jo klart at mor er væk, men omvendt så har jeg ligeledes haft tre uger, hvor jeg har været væk næsten hver aften. Gudskelov er det dog ikke altid sådan.

M: Tomas har lige været på ski i en uge med børnene, hvor jeg måtte blive hjemme, fordi jeg havde fået nogle koncerter, som jeg ikke kunne sige nej til, men det er jo sådan det er. Det er det jeg lever af. Så jeg blev hjemme og passede hvalpene.

T: Så på den måde er vi jo ikke bedre stillede, end at vi må tage de jobs der kommer, og vi vidste jo ikke, da vi bestilte ferien for 10 måneder siden, at Maria ville få koncerter nu. Én ting er jo, at man spiller 4 koncerter og får noget løn for det. Noget andet er, at de avler flere koncerter ved synlighed og tilstedeværelse. Så de 4 jobs er jo lige pludselig 12 jobs eller 16 jobs. Det er måske 3 måneders løn.

”Siger I nogensinde nej til forpligtelser?”

T: Maria er bedre til at sige nej, end jeg er. Hun har altid været meget tro overfor kun at lave ting, der relaterer sig til musik. Naturligvis deltager vi også i andre ting, men overordnet set, så synes jeg at Maria altid prøver at lave noget, der har bare én eller anden relation til musik.

M: Eksempelvis har jeg sagt nej til ”Kender du typen” ca. 8 gange. Men til sidst, så ringer folk jo ikke længere, og så tænker jeg – ”åh nej, nu må jeg nok hellere sige ja.”

T: Ingen af os er jo over-synlige, og vi stiller ikke op til alt. Der synes vi, det giver mest relevans for os at være med i noget, hvor vi føler, vi kan udtale os begavet. Af og til bliver vi jo spurgt, om ikke vi har lyst til at komme ind og grille i Go’aften Danmark, men hvorfor spørger de ikke nogen, der har forstand på grill? Men man skal nok bare være glad for at de spørger.

M: Det handler for os dybest set om at skabe indhold med familien. Og det er nogle gange også bare at tage i biffen. uden at det er et arrangement med rød løber.

”Fristes I aldrig til at tage et almindeligt lønmodtagerjob?”

T: Hver dag. Jeg tror, at vores børn er en smule forskrækkede over at blive selvstændig.

M: Min datter siger tit, at hun skal i hvert fald ikke lave noget med film eller musik. Hun vil gerne være dyrlæge. Og det synes mor er en rigtig god idé!

T: Men der er jo også en værdi i for os, at vi får lov at lave så meget forskelligt. Vi har været så heldige at kunne rejse rigtig meget. Lave film og musik i Asien, Australien, Afrika og USA. Vi har virkelig været mange spændende steder med vores arbejde. Om det så er at besøge en fattig by i hungersnød i Afrika sammen med Røde Kors, turnere Asien i limousine, eller filme i junglen i Australien, så har det været lærerigt. Så måske vi dør fattige, men til gengæld har vi da fået én på opleveren!

”Det er også nogle oplevelser, som mange her i livet aldrig får. Er det noget, som I gør jer nogle tanker omkring?”

T: Det tænker vi helt sikkert over

M: Det kræver et kæmpe mod at kaste sig ud i sine drømme, og du ved ikke, hvor du lander. Du kan lande virkelig hårdt eller lære at flyve, men det er virkelig hårdt. I virkeligheden skal man være lidt naiv og tænke, at det går sgu nok.

Indretning

”Det er en virkelig flot indgang I har.”

M: Tak! Jeg synes den er lidt eksklusivt. Lidt jagt-agtig. Du får sådan en fornemmelse af, at ”her vil jeg gerne være”, når man kommer ind i entréen.”

”Hvordan kan det være, at valget faldt på netop dette hus?”

T: Én af grundene til, at vi flyttede herud, var jo, at vi kunne få et større hus for pengene. Og så har vi jo rådyr og gæs i haven. Det er fantastisk. Foruden overetagen mangler vi jo både lamper og fodpaneler, så vi er langtfra færdige.

M: Jeg kom faktisk i det her hus, da jeg var 14, 15, 16 år. Dem der boede her havde 3 drenge, som jeg kendte, så jeg har faktisk købt et hus jeg allerede kendte. Dengang festede vi ude i dét der hed ”den nye stue”, da det var en tilbygning til huset. Da vi så flyttede ind i huset, havde vi lige været i Kenya som ambassadører for noget velgørenhed og var simpelthen blevet så betagede af landet, at vi havde taget en masse ting med tilbage. Så vi navngav den nye stue ”Kenya” og indrettede den med alle de souvenirs, vi har fra Kenya.

T: Siden vi købte huset, er der dog sket meget. Bl.a. har vi væltet en masse vægge for at åbne køkkenet op og skabe en mere luftig underetage, men vi har faktisk også hævet loftet. Eller rettere ”lofterne”, for man havde gennem tiden lagt 4 lofter ovenpå hinanden, indtil loftet blev helt lavt. Så for en bygning af denne type er vi faktisk endt med at have rigtig høje lofter.

”Hvad siger jeres indretning om jer som familie?”

M: Altså vi indretter lidt i temaer herhjemme. Vi vil ikke så gerne have, at det hele er ens, og at man ikke kan skille rummene fra hinanden. Og så tror jeg bare, at vi har så mange fede idéer, som vi gerne vil føre ud i livet.

Huset er faktisk født med grønne døre og bjælker, så på en måde tror jeg, at vi ubevidst har respekteret netop denne farve i vores indretning. Altså både hvis man ser på vores sofaer og gardiner i stuen, er de jo grønne.

T: Køkkenet er nyt og passer helt sikkert ind i vores idé om, hvad vores hjem er.

M: Det er jo her vi har samværet med børnene, indtil de begynder at skulle på efterskole, og ikke mindst videre ud i livet.

Gardiner

”I har jo valgt nogle spændende farver til jeres gardiner. Hvordan var hele processen med at få udvalgt de rigtige stoffer?”

M: De skulle i hvert fald ikke være ens. Vi er i forvejen meget tematiske i vores hjem, så eksempelvis skulle de jo passe til Ralph Lauren tapetet i entréen, mens de i stuen passer sammen med de grøntmalede bjælker og døre.

T: Vi kan generelt godt lide farver – og jeg tror, at lige præcis hvide gardiner aldrig er noget vi får. I gangen lå vi og svingede lidt mellem en lys og en mørk tone, men vi endte med at matche tonen i gardinet til den lyse tone i mønstret i tapetet. Gardinerne er et fantastisk prik over i’et, som alt for mange mennesker glemmer, og det er ikke noget jeg bare siger, fordi du sidder her. Jeg mener det. Vi har mange vinduer, og det kan jo hurtigt blive til mange penge, men hold kæft hvor er det godt givet ud. Det er helt vildt. På højde med nogle lækre sofaer.

”Når man har et så lavt-hængende tag som jer, ville mange måske fravælge gardiner. Hvordan kan det være, at I gerne ville have gardiner?”

T: Når gardinerne er oppe, som de er ofte om dagen, tænker man måske ikke over gardinerne, men når der er gang i pejsen, et par gæster, vin på bordet, så er det hyggeligt, at gardinerne er lukket lidt ned, så man får den der indendørs-hygge-stemning.

M: Ja det er virkelig indbegrebet af hygge. Ikke alene luner det, men det giver også en tryghed til, når man går rundt herude alene.

”Vi har hørt en fugl synge om, at gardinerne også var ret populære til din fødselsdag, Maria?”

M: Ja det var sådan, at på et tidspunkt, så var der lige rigeligt sjov og ballade med de der gardiner.

T: Ja det er virkelig sjovt at have. De fleste mænd praler jo hurtigt med, at nu har de fået ny bil, og straks skal man ud at sparke dæk og sådan noget. Men altså vi har fået nye gardiner, og de er elektriske og på wifi – og det var det helt store samtaleemne til Marias fødselsdag. Og så kom fødselsdagen jo så sekundært.

Hele processen har jo bare været til et 13-tal med pil opad hele vejen igennem.

….

Efter en kop såkaldt ”håndværker kaffe” (Tomas’ navngivning af kaffe uden mælk) og en times interview, er Tomas nødt til at forlade os, da han har et møde om en reklamefilm inde i København. Måske mod forventning af en ejer af en Land Rover, beder han dog om at blive kørt til stationen, så han kan tage toget. Det er billigere og bedre for miljøet.